Tilgængelighed til biografer
6. Information og service
Forside | Indholdsfortegnelse | Til bund | Forrige | Næste
Vil man benytte mundtlig information til personer, som er døve, bør der bruges tegnsprogstolkning, da tegnsprog er mange døves primær sprog. Anvendes mundtlig information til hørehæmmede, der bruger høreapparat, bør der være en teleslynge, således at høreapparatbrugeren bliver i stand til at opfange lyden direkte.
Ved skriftlig information til svagsynede er et overskueligt layout vigtigt. Der må ikke være tvivl om, i hvilken rækkefølge informationen skal læses. Skriftstyrke og skriftgrad har stor betydning for læseligheden. En halvfed skrift i 14-16 punkt er læseegnet for de fleste svagsynede. Også kontrasten mellem tekst og baggrund har stor betydning, og glittet papir bør aldrig bruges, da reflekserne fra lys kan genere mange synshandicappede.
En del blinde læser punktskrift (braille). Punktskrift er et alfabet, der består af ophøjede punkter, som aflæses ved hjælp af fingerspidserne.
Den skriftlige information til udviklingshæmmede bør generelt være så enkel og konkret som mulig, og skriftligt materiale bør have en simpel sætningsopbygning uden brug af abstrakte ord og klicheer. Illustrationer, som viser handlinger, har stor værdi for informationen og alle udviklingshæmmede kan have glæde af information gennem lydmedier og billedmedier, hvor der ikke, som ved skriftlig information, skal bruges energi på at læse teksten og på at forstå den - man kan koncentrere sig om forståelsen.
Formidlingen af information via fx piktogrammer vil ligeledes gøre informationerne tilgængelige for biografgæster, der er udviklingshæmmede.
Ved den skriftlige information til ordblinde er det vigtigt at undgå både for lange og ukendte samt specielle ord og udtryk. Derudover gør enkle og korte sætninger det lettere at fastholde budskabet i en sætning.
Formidlingen af information via billedmedier, fx piktogrammer eller lydbånd, vil ligeledes gøre informationerne tilgængelige for de biografgæster, der er ordblinde.
Tabel 6.1 Informationsmedier
| Medier | Antal | Procent |
| Plakat | 85 | 98 |
| Avis | 85 | 98 |
| Radiospots | 42 | 56 |
| Hjemmeside | 62 | 75 |
| Pjecer | 58 | 73 |
| Telefonsvarer | 52 | 68 |
Som det fremgår af tabel 6.1. informerer 85 ud af 87 biografer om deres repertoire i aviser og på plakater. Hjemmesider benyttes af 62 ud af 83 biografer, mens pjecer, radiospot og telefonsvarer kun benyttes i mindre omfang.
Aviser og plakater kan ses og læses af bevægelseshæmmede samt døve og hørehæmmede, hvorimod blinde er udelukket fra at bruge denne informationskilde. Mange svagsynede vil kunne tilegne sig informationer fra aviser og plakater, forudsat layout er overskueligt, rækkefølgen, informationerne skal læses i er klar, og at der benyttes en halvfed skrift i 14-16 punkt. Ordblinde har behov for enkle og korte sætninger, der ikke indeholder lange, ukendte eller specielle ord, og for udviklingshæmmede er det vigtigt, at der herudover er illustrationer, som viser handlinger.
Hjemmesiden er en god informationskilde for blinde og svagsynede, men som det fremgår af efterfølgende afsnit om hjemmesider, er der kun 3 af de 62 biografer, der anvender hjemmeside, der i designet har taget hensyn til, at handicappede, herunder synshandicappede skal kunne anvende hjemmesiden. Radiospot og telefonsvarer er ligeledes gode informationskilder for blinde og svagsynede.
Døve og hørehæmmede har ikke problemer med at læse aviser eller se plakaterne, ligesom de også kan bruge hjemmesiden, hvorimod telefonsvarer og radiospot ikke kan benyttes.
Bevægelseshandicappede vil sjældent have problemer med at læse biografreklamerne i avisen eller se en plakat, forudsat den hænger på et tilgængeligt sted for folk i kørestol, ligesom også denne gruppe vil kunne gøre brug af hjemmesiden.
For at ordblinde kan få glæde af informationerne, hvad enten det drejer sig om aviser, plakat eller hjemmeside skal sætningerne være enkle og korte, og med illustrationer kan også udviklingshæmmede tilegne sig informationerne.
62 biografer har angivet at have en hjemmeside, men kun 3 (5%) oplyser, at der i designet er taget hensyn til at handicappede, herunder synshandicappede og ordblinde, skal kunne anvende hjemmesiden.
Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at 30 (48%) svarer, at de ikke ved, om der er taget hensyn, og 27(44%) oplyser, at der ikke er taget særlige hensyn. Der er altså 57 (92%) af de biografer, der har hjemmeside, som enten ikke har taget særlige hensyn eller ikke ved, om der er taget hensyn til, at hjemmesiden skal kunne anvendes af handicappede. Det kan man tolke i retning af, at det ikke er manglende vilje, men snarere manglende viden om særlige handicaphensyn.
| Typer af særforestilling | Antal | Procent |
| Førtidspensionister | 34 | 58 |
| Folkepensionister | 45 | 69 |
| Efterlønsmodtagere | 32 | 56 |
| Børn | 64 | 88 |
| Baby-bio | 31 | 51 |
| Sindslidende | 16 | 30 |
| Udviklingshæmmede | 22 | 41 |
| Døve | 9 | 17 |
| Blinde | 6 | 12 |
78 (87%) af de 90 biografer, der har besvaret spørgeskemaet, har oplyst, at de arrangerer særforestillinger. Som det ses af ovenstående tabel, er der 63 (91%), der arrangerer særforestillinger for børn og 46 (74%) for folkepensionister, mens tallene er noget mindre for førtidspensionister og efterlønsmodtagere samt baby-bio.
Når det gælder særforestillinger for de forskellige handicapgrupper, er tallene en del lavere. Fx arrangerer 25 (48%) særforestillinger for udviklingshæmmede og for sindslidende, døve og blinde er tallene 19 (37%), 12 (25%) og 9 (18%).
Særforestillinger for børn med børnefilm har været kendt i årevis og svarer i antal stort set til tallene for efterløns- og pensionistgruppen. Baby-bio er et relativt nyt fænomen, hvor mødre har mulighed for at tage børn, der fortsat er afhængige af moderens nærhed, med i biografen. Men forestillingen er ikke speciel på anden måde.
Den tydelige forskel, der er i antal særforestillinger mellem førtids-, efterløns- og folkepensionister og handicapgrupperne, kan have flere årsager. En af årsagerne kan være, at efterløns- og pensionistgruppen er en velkendt gruppe, der gennem årene har fået stillet forskellige goder til rådighed til nedsat pris i kraft af pensioniststatus.
Særforestillinger kan i nogle situationer være en metode til at få bestemte handicapgrupper til at benytte biografernes tilbud. Antallet af særforestillinger kan være et udtryk for, at nogle få biografer er opmærksomme på, at eksempelvis psykisk udviklingshæmmede kan have glæde af at gå i biografen, men foretrækker at deltage i en særforestilling. Men såfremt handicappede ønsker at deltage ved de almindelige forestillinger, bør særforestillinger ikke ekskludere dem fra denne mulighed. Det bør være et frit valg.
13 (16%) af de 83 biografer oplyser, at det er gratis at medtage en handicaphjælper i biografen. I en af biograferne ydes rabat (20%) på billetten til en handicaphjælper.
Det er således kun et fåtal af biograferne, hvor det er gratis at medtage handicaphjælperen, og en enkelt giver 20% rabat på handicaphjælperens billet. Det vil derfor være en ret bekostelig affære for handicappede, der er afhængig af handicaphjælperens tilstedeværelse, at komme i biografen. Det vil således koste den pågældende handicappede dobbelt så meget som for andre mennesker at komme i biografen, idet han/hun typisk betaler for handicaphjælperen.
Det kan i denne forbindelse nævnes, at Kulturministeriet for tiden er i færd med at opfylde målsætningen i Standardregel nr. 10, idet kulturministeren netop har skrevet til Kulturministeriets institutioner med en henstilling om, at medborgere med handicap i fremtiden gratis kan tage en ledsager med, når de besøger disse institutioner eller deltager i deres arrangementer. Ministerens forslag er, at der gives gratis adgang til ledsagere af handicappede, der har et stamkort fra Dansk Blindesamfund eller et ledsagerbevis fra Invalideorganisationernes Brugerservice.
Vi har spurgt biograferne, hvordan de vurderer biografpersonalets betjening af publikum, som har et handicap, og om der efter biografejernes mening er behov for, at personalet får mere viden om, hvordan man gør adgangsforhold og information tilgængelig for mennesker med handicap.
36 (41%) af de 87 biografer, der har besvaret spørgsmålet, oplyser, at biografpersonalet er meget gode til at betjene publikum, som har et handicap, og 51 (59%) svarer, at biografpersonalet er gode, hvilket må anses for at være en meget positiv selvforståelse.
Synshandicappede, ordblinde og udviklingshæmmede får ikke de nødvendige informationer om filmforestillinger, de kunne tænke sig at se, ligesom det kun er i et fåtal af biografer, at handicaphjælperen kan komme med gratis.
Det er godt, hvis det - i forhold til fx pensionistgrupper - lave antal særforestillinger er udtryk for ligebehandling. Det kan være, at handicappede generelt får tilgodeset deres behov for at gå i biografen til de almindelige forestillinger, og at der ikke er mange handicapgrupper, der har ønsker om særforestillinger. Men det lave antal særforestillinger kan også tolkes som værende et udtryk for manglende ligebehandling, og at mange handicappede kun sjældent eller aldrig kommer i biografen, selv om de godt kunne tænke sig det.
Andre meget væsentlige problemer, som ikke behandles i denne undersøgelse, er handicappedes muligheder for at få optimalt udbytte af selve filmforestillingen. Det handler for eksempel om at døve ikke får megen udbytte af danske film, da disse sjældent er tekstede. Denne problemstilling kan de enkelte biografejere ikke løse individuelt, men her skal der kollektivt tages initiativer fra biograf- og filmverdenen til at gøre selve filmoplevelsen tilgængelig for alle.