Hvad er boblen?

Hvad er Boblen?

Boblen er LM Kids’ aktivitetsbus. Boblen er fyldt med spændende ting til leg og aktiviteter f.eks. bolde, bålting, hoppeborg, telt, lydudstyr, taburetter osv.

Boblen er beregnet til at gøre klubbens arbejde kendt og møde nye børn i byen. Det kan være på torvet, cirkuspladsen eller andre steder med god plads eller til f.eks. klubbens medvirken ved årets byfest. Boblen kan også bruges i forbindelse med opstart af klubber.

Se Boblens indhold her.

Hoppeborg

I Boblen findes der en hoppeborg som er 5 x 6 meter med blæser. Hoppeborgen er farvestrålende og opsigtsvækkende med LM Kids logo og byline "fordi Gud elsker børn". En hoppeborg er altid en tiltrækkende aktivitet for børn.

Opsætning:

  • Hoppeborgen vejer 150 kg og kan sættes op af tre rimelig stærke personer.
  • Området skal være fladt med max. hældning på 5 grader.
  • Der skal være et areal på minimum 9 x 11 meter til rådighed.
  • Adgang til strøm indenfor 20 meters afstand.


Når hoppeborgen er i brug, skal den være under opsyn af en person på minimum 18 år.

Der må max være 10 børn på hoppeborgen af gangen - alt efter højde.

Læs mere om de nødvendige ansøgninger og tilladelser her.

Dukketeater

I Boblen findes et dukketeater og to hånddukker, Lasse og Matilde.

Dukketeateret kan nemt monteres bag i bilen, på de to bagdøre når de er lukket helt op.

Bilen kan bakkes op til det oppustelige telt, hvor børnene placeres på de små skamler som også findes i Boblen. I bilen findes også et højtaleranlæg med to headsæt, som bruges af de to dukkeførere.

- Man kan lave sit eget dukkestykke som relaterer til forkyndelsen efterfølgende. En god regel når man laver dukkestykker, er at dukker ikke forkynder, men de er gode til at stille de lidt skæve spørgsmål på den sjove måde. Under Ressourcer på denne hjemmeside kan du under Idékatalog hente dukketeateridéer.

- "25 manuskripter for dukketeater" er bibelske stykker, der kan købes på www.pjerrotmagic.dk for 250 kr.

- DFS har et stort dukketeater og dramakartotek. Det koster for 3 mdr. 100 kr. og for 12 mdr. 200 kr.- gå ind og tjek på www.soendagsskoler.dk under ressourcer.

 

Video om boblen

Se Børnekonsulent Kristian Larsens video om boblen, og hvad den indeholder

 

 

 

 

 

Der er også et oppusteligt telt i BOBLEN:

Teltet har plads til 20-30 børn. Det er meget nemt at håndtere og tager ca. 5 min at puste op. Der medfølger blæser til teltet.